Hvordan man opsøger heldet
Eller opskriften på, hvordan man
vinder 1 gang ud af 1.000 – i første forsøg!
Webmasteren
har modtaget følgende historie fra en lokal skakmester med meget røde øre.
Historien er foregået for nogle år siden, og er af uransagelige grunde først
kommet frem i dagens lys nu.
Optakten: God middag med
årgangsrødvin
Skakmesteren
og hans kone var inviteret til middag hos sin gode ven Søren og dennes kone,
samt søn.
Der blev
serveret en flot 3-rettets middag med gode franske rødvine, og undervejs
berettede Skakmesteren beredvilligt om sine bedrifter, der bl.a. omfattede klubmesterskab,
samt Danmarksmesterskab og titlen Stormester i korrespondanceskak.
Skakmesterens
gode ven Søren indskød henkastet, at det kunne da være spændende med et enkelt
parti skak efterfølgende, selv han naturligvis var en ren begynder.
Sønnen
Efter
den gode middag fandt Søren skakbrættet frem. Han fortalte, at han og sønnen af
og til spillede et parti, naturligvis på rent begynderniveau, og Søren tabte
stort set altid til sønnen.
Skakmesteren
indvilgede i et parti mod sønnen, og det tog ikke mange øjeblikke for Skakmesteren
at komme afgørende ovenpå, og sætte sønnen mat.
Konen, Kaffen, Cognac’en og Konversationen
Herefter
fandt Søren sin rigtig gode Napoléon X.O. Cognac frem, og Skakmesteren blev
placeret overfor Søren søde kone, der havde kaffen klar, og som indledte en
spændende konversation.
Søren
indskød, om skakmesteren ikke også ville spille et parti med ham, selv om han
ikke var lige så god som sønnen, og det indvilgede Skakmesteren naturligvis i.
Han havde jo set, hvordan sønnen spillede, og Søren var jo som sagt en endnu
svagere spiller.
Springer i slag
Søren
indledte partiet med efter kort tid at sætte en springer rent i slag, og
herefter helligede Skakmesteren sin opmærksomhed på konen, kaffen, cognacen og
konversationen, mens der blev udført yderligere en række træk med venstre hånd.
Der kunne jo umuligt være noget på færde.

Matten
Søren
helaftenplan var nu på det højeste. Skak mesteren var blevet sløvet med den
gode mad og rødvin, han var blevet overmodig af sin lette sejr over sønnen, der
altid slog faderen, han var yderligere blevet indfanget af sin hang til cognac,
samt konversationen med den overordentlige søde kone, og efter at Søren havde
sat springeren i slag, så var partiet jo vundet. I skakkredse ville man opgive
en sådan håbløs stilling. Der var det uhørt, at spille videre i en så dårlig
stilling som Søren havde.
Og så
slog Søren til: han opstillede med sine sidste brikker en mattrussel, og da
truslen endeligt gik op for skakmesteren, så var det for sent: Matten var
uundgåelig, og Søren vandt!
Efterskrift
På trods
af ovenstående rystende episode, så har Søren og Skakmesteren bevaret
venskabet, men når Skakmesteren forsigtigt er kommet ind på, om det ikke nu var
det tid til revanche, så har Søren altid afslået det ydmyge tilbud. For han
vandt 1 gang ud af 1.000 mulige, og han gjorde det endda i 1. forsøg!
Redaktionel bemærkning
Af
forståelige grunde har Skakmesteren valgt at være anonym, mens hans identitet
er kendt af Webmasteren.
Arne