Traditionen tro blev klubmesterskabet i lyn afviklet lige efter generalforsamlingen. Den fra USA hjemvendte Lars startede som lyn og torden, og vandt de første 7 runder, mens Arne Bo og Klaus halsede efter. I 8. runde var Lars uheldig med at tabe på tid til Klaus, og derved nåede Arne op med en heldig sejr over Bo i sidste runde. Bo fik ikke flyttet kongen for en skak i en klar gevinststilling.
Resultatet blev derfor et delt klubmesterskab i lyn mellem Lars og Arne, selv om Lars nok kan siges at være den moralske vinder, da han vandt det indbyrdes parti.
