Klubturnering efterår 1999
Tæt ræs mellem Ib og Arne
Efterårs klubturnering blev for andet år i træk vundet af Arne. Han og Ib sluttede lige i point, og deres udregnede korrektion baseret på den samlede score af de 5 øverst placerede modstandere var også nøjagtig ens. Derfor måtte turneringsleder Mads ty til 2. korrektion, som tager den 6 øverst placerede modstandere med, men også her var der ligestilling. Som sidste mulighed før der blev dømt dødt løb medtog Mads 3. korrektion med summen af alle modstanderes point, og her var Arne et mulehår foran, da Ib i 1. runde havde mødt Anja, som udgik med kun 1 point. Retfærdigvis for udfaldet må det dog siges, at Arne vandt det indbyrdes parti med Ib – se sidste nummer af Birkeskak.
Hvem rykkede op ?
Det blev vores nye medlem Sam, som rykkede op i klubmesterskabsklassen. Han scorede hele 4½ point på trods af, at han mødte mange af spillerne fra toppen, og i slutstillingen er han opså den eneste, der blander sig mellem de allerede kvalificerede spiller, som er markeret med grå tone.
Sam
Chapman
Af de kvalificerede spillere skuffede Emil med kun 1½ point, men her er sikkert tale om en kortvarig formkrise.
De øvrige kvalificerede spillere endte i et bunkebryllup på 4½ point sammen med Sam, så det tyder på stor jævnbyrdighed, og giver stor spænding til kampen om pladserne på 1. holdet for næste års sæson. Med til denne gruppe hører brødrene Klaus og Bo Mathiesen, som helt sikkert også vil blande sig i kampen om pladserne til 1. holdet.