(26) Damm,K (2100) - Østergaard Rasmus (2097) [C34]
Birkerød Weekend EMT XI M1 Birkerød (4), 25.03.2001
[Rasmus Østergaard]

Den øverste gruppe var både stærk og præget af kampgejst, som jeg sjældent har oplevet det før. Det var derfor heller ikke at forvente, at Kasper Damm ville fedtspille i 4.runde, selv om han med en remis ville forbedre sine chancer for at vinde turneringen betydeligt.

1.e4 e5 2.f4 exf4 3.Sf3 d6 4.d4 g5 5.h4 g4 6.Sg1 Df6 7.Sc3 Se7 8.Sge2 Lh6 9.g3 fxg3 10.Lxh6 Dxh6 11.Dd3
Hertil er alt velkendt og kan findes i Gallagher:Winning with the King's Gambit. Med sit 11te træk afviger Damm dog fra Gallaghers anbefaling 11:Dd2!? og vi var derfor begge i det følgende på bar bund. Prøver man nærmere på stillingen, ses at hvid blandt sine fordele har mere terræn og at de sorte felter på sorts kongefløj er svage. Til gengæld herfor er hvids h-bonde svag og sort har en merbonde. I de følgende skal hvid derfor forsøge at blokere de sorte bønder på kongefløjen, mens sort søger at støde i centrum, for at få plads til brikkerne.

11...a6
For at hindre dronning- og springerudfald til b5.

12.Lg2 Sbc6 13.Dxg3 Ld7 14.0-0 f5
Mit 13de træk var tamt, men jeg ville gerne kunne rokere langt før at kongefløjen blev åbnet op. Bedre var 13:-,f5 for direkte at kunne få løberen i spil på f5 fulgt af lang rokade. Nu kunne hvid kunne have opnået remischancer ved at spille 15:ef5,Sf5 16:Dg4,Dh4 17:Dh4,Sh4 18:Lc6,bc6, hvor sorts merbonde på h7 ikke er meget værd.

15.Sd5?!
Et tvivlsomt træk som på en række punkter forværrer hvids stilling. Hvid forværre ikke bare sin bondestruktur, men mister også grebet om f5, hvorved det som partiet demonstrerer bliver lettere for sort at aktivere sine bønder på kongefløjen.

15...Sxd5 16.exd5 Se7 17.c4?
Det er ofte blevet observeret at dårlige træk kommer i stimer. Dette parti bekræfter reglen. I stedet for den langsommelige partifortsættelse, burde hvid i stedet have forsøgt sig med 17:Sf4 fulgt af et springerindfald på e6. En mulig variant ville da være 17:-,0-0 18:Tae1,Sg6 19:Se6,Le6 20:de6,Tae8, hvor hvids chancer er væsentligt bedre end i partiforsættelsen

17...0-0 18.h5?
Hermed smider hvid så vidt jeg kan se endegyldigt partiet på gulvet. trækket giver ikke bare endnu en bonde til sort uden kompensation, men "lokker" tillige sorts dronning til g5 hvor den står bedre end den gør på h6.

18...Dxh5 19.Sf4 Dg5 20.c5 Tae8 21.Db3 Sg6 22.Se6 Lxe6 23.dxe6 Te7
Man ser nu på konsekvenserne af hvids fejlvurdering af stillingen i træk 17. Selv om hvid har et godt greb om kongefløjen og centrum, kan han ikke bruge det til noget, da sorts trusler mod den hvide konge hurtigt bliver alvorlige. I det følgende finder hvid faktisk en udmærket forsvarsplan.

24.cxd6 cxd6 25.Tac1 Kg7 26.Tc2 f4 27.Le4 f3 28.Lxg6 hxg6 29.d5 Df4 30.Dc3+ Tf6
Endnu engang forsigtigt. Selv om teksttrækket er godt nok, vinder sort også efter 29:-Kg8 30:Th2,Th7

31.Th2 g3 32.Th3
Hvid har nu afværget alle de sorte trusler med den udmærkede forsvarsplan han fandt i træk 23. Der viser sig dog at planen har den grimme defekt, at den kun virker sålænge han ikke behøver flytte sine tunge officerer. Se selv hvordan hvid nu bliver bragt i træktvang.

32...b5 33.a3 b4 34.axb4 Ta7
Nu bliver hvid til at opgive truslen mod f6 eller kontrollen med e3, hvorfor sort får lejlighed til at spille det dræbende Dg4 som vinder tårnet på h3.

35.Dd3 Dg4 36.De3 Dxh3 37.Dxa7+ Kh6 38.De3+ g5 39.Txf3 Dh2+
Et typisk parti for gruppen. Sort havde først en bonde med fordel. Dernæst havde hvid flere chancer for at udvikle et initiativ omkring træk 20, men foretrak at spille en plan som han da det kom til stykket ikke havde tid til at udføre ved at vinde sit materiale tilbage. At partiet sluttede med en stilling, hvor hvids tre tunge officerer var i træktvang var en sød krølle på det parti der afgjorde turnering. Jeg vil slutte med at gøre opmærksom på det kuriosum at det var de to lavest ratede i form af Christian Kongsted og jeg der spillede bedst og havde fortjent at vinde da Kongsted havde gevinststillinger i mindst 2 og nok 3 af de partier som han tabte turneringen (her kan laves en øvelse i form af partiet Østergaard-Kongsted i form af et diagram i forbindelse med at sort skal trække sit 15te træk: Sort trækker og vinder) og jeg selv uden at have været uheldig kunne have vundet over både Peter Olsen (Diagram efter hvids 21de træk, hvor jeg skulle have spillet 21:-,g5!)og Eydun Nolsøe (Diagram efter hvids 29de træk hvor 29:-,De6! gav sort gevinst.).Derfor til alle læsere af denne kommentar. Lade være med at kigge på ratingtal, men du stillinger nu du spiller skak og kæmp, kæmp og kæmp! 0-1