GENERALFORSAMLING I RUDERSDAL SKAKKLUB
D. 18. FEBRUAR 2008 KL 19:00
Referat
Tilstede var bestyrelsen samt 7 andre medlemmer af
klubben, i alt 13 medlemmer.
1) Valg
af dirigent.
Arne Bjørn Jørgensen blev valgt til dirigent. Han
konstaterede at mødet var lovligt indkaldt og at der forelå en dagsorden som
foreskrevet i klubbens love, og gav derefter ordet til formanden.
2)
Formandens beretning
Maj-Britt gennemgik væsentlige
aktiviteter i sidste sæson. Vi mindedes Jørgen-Ole med et minuts stilhed.
Jørgen-Ole havde været meget afholdt, og havde ydet et engageret og stort
bidrag til klubbens liv og aktiviteter. Yderligere dele af beretningen kan læses
andetsteds på klubbens hjemmeside, og vil derfor ikke blive refereret i
detaljer. Her skal blot nævnes, at følgende personer blev betænkt for deres
indsats i løbet af sæsonen:
Arne, for super vedligeholdelse af webside, og meget
andet som statistik (scorer, holdkampe osv.) og flittig kommentering af partier
til hjemmesiden!
Bent G, for 100 kampe på holdet!
Jesper, for holdlederindsats,
klubturneringsleder, mv.
Beretningen blev herefter vedtaget med akklamation.
3)
Kassererens beretning
Regnskab og budget blev udleveret og Jan gennemgik det
for medlemmerne. Regnskabet var blevet revideret af revisor Palle Henriksen og
fundet i orden.
En relativ stor mellemregning med kassereren blev
bemærket, og Jan forklarede, at grunden var, at kassererskiftet først for nylig
er gået helt i orden med banken. Da det er faldet på plads nu, vil
mellemværendet mellem klubben og kassereren blive afviklet snarest muligt.
Bestyrelsen blev opfordret til at arbejde for at
nedbringe antallet og varigheden af kontingentrestancer.
Regnskabet blev herefter enstemmigt vedtaget.
Herefter gennemgik Jan budgettet. Forsamlingen gav sin støtte
til budgettet.
4)
Indkomne forslag
Bestyrelsen havde foreslået, at der i den kommende sæson
(efter sommerferien) anvendes op til 5000 kr på
træning til juniorer. Der lægges op til at hvis ordningen er en succes i en
prøveperiode, kan den fortsætte indtil næste generalforsamling, hvorefter der
igen tages stilling til aktiviteten. Forslaget skal ses i sammenhæng med den ”skakuge” der planlægges som sommerferieaktivitet for
skolebørn med hjælp til annoncering fra Rudersdal kommune
(jf. referat af bestyrelsesmøde 20/1-2008, pkt. 2b).
Maj-Britt og Jesper uddybede baggrunden
for forslaget, som er, at klubben har indsendt et forslag om skak til Rudersdal
Kommunes tilbud om sommerferieaktiviteter for børn og unge. Aktiviteten
foregår den 9-11. juli kl. 10-15. Thomas og Jesper står for arrangementet, men Maj-Britt opfordrede de der kunne, til at være til
assistance.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Forslaget vedr. kontingentet for børn fra Thomas blev
behandlet under pkt. 5.
5)
Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
Bestyrelsen foreslår kontingent for det kommende år: (Juniorer, børn, pensionister: 275 kr/halvår.
Seniorer: 400 kr/halvår. B-medlemmer (intet
medlemskab af DSU): 130 kr/halvår).
Thomas havde et supplerende forslag: At halvere kontingentet
for børn mod til gengæld at de ikke er medlem af unionen.
I debatten af disse forslag blev fremført, at nogle børn
ville have glæde af medlemskab af unionen (Skakbladet, deltagelse i EMT osv.),
mens det ville have mindre betydning for andre. For sidstnævnte var der enighed
om, at det var rimeligt at ligestille børn med B-medlemmer. Børn, der ønskede
fuldt medlemskab, kunne i stedet blive medlem som juniorer.
Bestyrelsens forslag med Thomas’ modifikation blev
derefter enstemmigt vedtaget.
Dvs. kontingent: Seniorer 400 kr/halvår,
Juniorer og pensionister 275 kr/halvår, B-medlemmer
(og børn): 130 kr/halvår (uden medlemskab af DSU).
6) Valg
af formand, kasserer og tre medlemmer til bestyrelsen samt en eller flere
bestyrelsessuppleanter.
Formand: Thomas Due Bostrup blev enstemmigt valgt med
applaus.
Kasserer: Jan Thomsen blev enstemmigt genvalgt med
applaus.
Medlemmer til bestyrelsen: Maj-Britt
Andreasen, Bent Caspersen og Jesper Kristiansen (genvalg) blev valgt til
bestyrelsen med applaus.
Suppleanter: Peter Nielsen (genvalg) og Bent Guldborg
blev valgt med applaus.
Valget blev afsluttet med, at Maj-Britt
som afgående formand fik en lille blomst og mange tak for sin indsats som
formand gennem en årrække!
7) Valg
af revisor og en suppleant for denne.
Revisor: Palle Henriksen blev enstemmigt genvalgt med
applaus!
Revisorsuppleant: Lars Laustsen blev enstemmigt valgt med
applaus!
8) Eventuelt.
Følgende emner blev debatteret
Pokalturnering. Pga. for få tilmeldinger til
”knock-out” systemet, blev nogle af taberne fra
første runde ”sluset” ind i turneringen igen ved lodtrækning. Denne løsning er
utilfredsstillende. Arne vil komme med et oplæg til bestyrelsen om, hvordan
pokalturneringen kan afvikles på en mere tilfredsstillende måde.
Havefest: Det var svært at finde
medlemmer der kunne huse en havefest på den foreslåede dato (14. juni). Det
blev derfor vedtaget at flytte havefesten til lørdag 7. juni i stedet.
Kaffekassebestyrer: Bent Caspersen tilbød sig til
dette hverv, og det blev modtaget med applaus!
Referent
Jesper
Kristiansen
19/2 2008
Lynmesterskabet: Palle
vandt den efterfølgende turnering om klubmesterskabet i lynskak
med 9/10 foran Jesper per 7/10 (dobbeltrundigt, 6
deltagere).