Tornved 2002

      Søndag den 3. marts drog de 3 skakmusketerer Jesper Kristiansen, Lars Laustsen og Arne Bjørn Jørgensen fra Birkerød til en hurtigskakturnering i Tornved, og det fik de en dejlig tur ud af.

      Turneringen var en 7 runders Monradturnering opdelt i 2 grupper efter rating, og alle vore spillere var i gruppe 1, som var stærkt besat med spillere i ratingintervallet fra 2360 til 1900. Det blev til en række gode partier, og med en gruppe størrelse på 14, så løb de også ind i hinanden undervejs. I aller første runde vandt Jesper over Lars, og i 6. runde var det Arnes tur til at vinde over Jesper. Slutresultatet blev 4 point til Arne, 3 point til Jesper og 2 point til Lars. Arnes 4 point rakte til en ratingspurtpræmie.

      Turneringen var yderst velarrangeret med programmer påtrykt spillernes egne navne, en meget præcis overholdelse af tidsplanen, og online rundelægning og opdatering af resultater. Undervejs blev der taget billeder, som blev lagt ind på en computer, som viste billederne for alle spillere og tilskuere. Firmaet CTS Data havde sponseret turneringen med gavekort til en værdi af 3.800 kr.



      Her er et link til Tornved Skakklubs hjemmeside, hvor der er en fyldestgørende omtale af turneringen inkl. billedreportage.

      CTS Datacup i Tornved  

      Retur til hjemmeside