INDKALDELSE TIL
GENERALFORSAMLING
I BIRKERØD SKAKKLUB
D.
17 juni 2002 Kl. 19:30
DAGSORDEN:
1.
Valg af dirigent
2.
Formandens beretning.
3.
Kassererens beretning; herunder
fremlæggelse af det reviderede regnskab
4.
Indkomne forslag.
- sæsonopstart medio august - sæsonafslutning sidst i maj.
- generalforsamling
flyttes til sidst i januar eller først i februar, jvf. ændring af § 3.
- juniorskak flyttes til mandag kl.: 17:00 - 19:00
- nedlæggelse af tilskud til støtteforeningen på 200 kr. årligt.
5.
Fastsættelse af kontingent for det
kommende år.
- kontingentet
foreslås forhøjet med 40 kr. pr. medlem, dvs. seniorer 650 pr. år, pensionister
og juniorer 480 pr. år og passive 240 pr. år.
6.
Valg af formand, kasserer og tre
medlemmer til bestyrelsen samt en eller flere bestyrelses suppleanter.
7.
Valg af revisor og en suppleant for
denne.
8.
Eventuelt
- diskussion omkring anvendelsen af vores webside?
- diskussion omkring prioritering af undervisning af klubbens medlemmer ?
- diskussion omkring vores klubblad - har vi brug for det og i hvilket
omfang ?
Birkerød Skakklub
Formandens skriftlige beretning
for sæsonen 2001/2002
Det er altid meget trist, når medlemmer forlader vores
skakklub af den ene eller anden årsag - men det er nu engang værre, når vi må
sige et uigenkaldeligt farvel til en af klubbens gode gamle spillere. Harry
Mathiesen døde kort før påske af pludselig opstået massiv hjerneblødning. Harry
havde i mange år sat sit præg på klubben, først som en aktiv spiller, tidligere
klubmester og som “ophavsmand” til to af klubbens habile skakspillere, Klaus og
Bo. Harry var en hyggelig fyr som bidrag til klubbens sociale liv, de sidste
par år så vi dog ikke så meget til ham,
men han vedblev med af være vores revisor og deltog næsten altid i de
årlige Bakketure.
Æret være hans
minde
Angående holdturneringen er vi medlem af 8 hovedkreds -
Hvorfor?
Jo fordi dansk skak er organiseret som følgende: Alle
spillere i Danmark er medlem af DSU (Dansk Skak Union: se deres hjemmeside:
www.dsu.dk), som internationalt set igen er medlem af verdensskakforbundet FIDE
og tankesportsforbundet FIFO. DSU er så opdelt i 9 hovedkredse, hver med deres
bestyrelse. Bestyrelsesformændene for de 9 hovedkredse er så igen med i DSUs
hovedbestyrelse.
8. hovedkreds, som altså er vores hovedkreds, består af
Nordsjælland, Roskilde og Bornholm, og som endnu en underopdeling under
hovedkredsen er vi så også medlem af NSU, Nordsjællands Skakunion (det er den
der står for amtsmesterskabet).
Ved dette års delegeretmøde blev følgende vedtaget for
holdturneringen fremover:
- Betænkningstiden i
divisionsturneringen og mesterklassen bliver sat ned fra 7 timer til 6
timer.
-
Divisionsturneringen og mesterklassen rates. Der skal betales et EMT gebyr på
200 kr. pr. hold (EMT afgift på 25 kr. pr. person på holdet - klubben betaler),
og karantænereglerne vil også gælde for disse grupper. Hvis forsøget falder
godt ud, så er det sandsynligt, at de øvrige rækker rates fra næste sæson.
Klubbens førstehold
er de sidste år skiftevis rykket op og ned mellem A-rækken og Mesterrækken.
I år var der ikke mange der lod deres evner komme til udfoldelse, og vi må igen
ned i A-rækken. Palle, Lars og Arne kunne dog være deres indsats bekendt. Palle
blev topscorer med 5½ af 7, mens Lars og Arne begge scorede 50% på de to
øverste brætter.
2.Holdet blev i A-rækken - flot. Flere spillede rigtig
godt - bl.a. skal fremhæves at Michael
Krog scorede 4½ af 7 og Morten Madsen scorede 4 af 6 - flot.
Så der er lagt op til en spændende dyst, når 1. holdet og
2. holdet næste sæson formentlig skal spille mod hinanden i A-rækken (der er jo
to A-rækker).
3.Holdet blev i B-rækken og de gjorde det også rigtig
godt, bl.a. vores to nye holdspillere Torben Berg og Thomas Bostrup scorede
henholdsvis 3½ af 7 og 3 af 3.
Igen i år skal der lyde en stor tak til vores tre
kompetente holdleder (Arne, Leif og Jørgen Ole), og til de kampledere der
sæsonen igennem velvilligt har stillet sig til rådighed ved vores hjemmekampe.
N.B. De udleveret kamplederlicenser er gældende indtil
evt. nye spilleregler/lovændringer i holdreglementet igangsættes - ved sådanne
tilfælde vil 8.hovedkreds sørge for afholdelse af nye supplerende kurser
til erhvervelse af kamplederlicenser/ bibeholdelse af kamplederstatus.
Desværre ser det
på nuværende tidspunkt ud som om, at vi får et problem med spillertilslutning
til næste sæson, som kan indebære at klubben kun kan stille med to hold,
hvilket jeg synes vil værre meget trist.
Medlemstallet er en lille smule nedadgående, primært pga.
nogle af vores medlemmer er flyttet meget langt væk og pga. flere dødsfald i de
sidste to sæsoner.
Et andet meget negativt forhold for vores klub er, at vi
mister materiale, ved materiale- optælling gennemgangen er der de to sidste år,
blevet registeret af visse materialer mangler - vi noterer nemlig alt ned hver
år. I år drejer det sig om bortkommet tårnur og Encyklopædi-bøger. Hvis nogle
lægger inde med dette, må de gerne aflevere det til klubben igen, og ved fremtidige udlån af klubbens materiale,
bedes I orientere formanden forinden, så vi ved, hvad der måtte være ude.
Positive
begivenheder er altid dejlige, i løbet af sæsonen kom en rigtig stor en:
Arne Bjørn Jørgensen
blev stormester i K-skak
Endvidere stod Jørgen Ole i spidsen for et fint
arrangement på Birkerød bibliotek, hvor hovedattraktionen var en blindsimultan
mod sidste års klubmester Lars Laustsen.
Af andre tiltag skal nævnes at vi i sæsonens forløb, fik
etableret en holdbar webside, det er Danbbs Internet udbyder som vi fremover
benytter.
Husk vores nye adresse er: http://www.birkeskak.dk/
Endvidere har vi haft Bo Garner Christensen ude at
undervise os, og gav de fremmødte nogle gode ideer/redskaber til, at blive en
bedre skakspiller.
Vedrørende juniorskak, har klubben holdt åben for
juniorskak hver fredag fra kl:15:30 - 17:30, i efterårs sæsonen under ledelse
af Morten Madsen og forårssæsonen under ledelse af Jørgen Ole. Tusinde tak til
jer begge for den store indsats i har lagt i dette arbejde.
Der er pt. et par juniorer ca. 3 - 4 stykker som kommer
en gang imellem. Her i forårssæsonen har juniortræningen forløbet på frivillig
basis, det vil sige ulønnet - der er forsat ikke pt. grundlag for indførelse
fast betaling for dette store arbejde, før vi får nogle flere juniorer, ellers
løber økonomien ikke rundt for os.
Afslutningsvis skal det nævnes, at vi er stoppet med, at
undervise på firkløveren, nu må vi se om vores indsats dernede giver resultat -
Tusind tak til de mange som har lagt tid og kræfter i dette arrangement, især
Jørgen Ole, Richard og Morten.
I slutningen af året, har Jesper Kristiansen taget et
flot initiativ, nemlig undervisning/ gennemgang af instruktive mesterpartier, baseret på skaklektioner på
Kasparovchess.com. Dette fortløbende arrangement, foregår hver mandag fra kl.
18:30 - 19:30 så derfor kom og vær med og evt. blive en lidt bedre skakspiller.
MEN ELLERS GIK ÅRET SOM FØLGER:
SKAKKENS DAG - sidste lørdag i august:
Som traditionen byder blev den afholdt på Birkerød Hovedgade
under Preben Auchenbergs kyndige ledelse. Der var mange af byens borgere, som
på denne dag mødte frem og fik et spil skak. En stor tak til den faste flok af
hjælpere - men vi vil da gerne se nogle nye ansigter imellem næste gang!
EFTERÅRSTURNERING:
Denne blev vundet
af Arne , efterfulgt af Lars og vores nye mand Jesper Kristiansen, som hermed
kvalificeret sig til gruppe 1. Arne lavet en forrygende præstationsrating på
2210, og fik en præstationsrating som var 350 bedre end nr.2 - sådan.
Angående Jesper
bliver det spændende, at følge hans udvikling tilbage til skakbrikkerne
efter et par år uden, han bliver uden tvivl en stærk konkurrent til Arne og
Lars status som klubmester.
KULTURNAT.
Ved dette års kulturnat-arrangement var vi blevet henvist
til byrådssalen med det store skakspil. Her ville det ikke give den store
opmærksomhed, og da vi ikke kunne få en bedre placering, blev det store
skakspil droppet, og vi nøjes med, at stille med de almindelige brikker til
simultanskak ved Lars Laustsen. - Tak til alle som gav en hånd med.
POKALTURNERING:
Blev som traditionen byder atter ledet Arne. Denne
udgave, hvor den blev spillet hurtigskak, har vist sig at være bæredygtig.
Undertegnede er i hvert fald blevet betydelig gladere for den de sidste par år.
Finalen blev et anliggende mellem klubbens nye stærke
mand Jesper Kristiansen og undertegnede, efter et ikke specielt velspillet
finaleparti - der endte remis - Jesper stod rigtig godt, men havde ingen tid tilbage - “ omkampen”
afvikles som et lynparti, som jeg var heldig at vinde, og jeg fik æren
af at blive pokalmester for anden gang.
JULEAFSLUTNING:
Foregik i vanlig stil med gløgg og æbleskiver, samt
bankospil. I år kom arrangementet desværre
lige lovligt for sent i gang, det skal ikke ske næste gang. Vi fik dog
stadigvæk en hyggelig aften ud af det - selv om Lars vandt næsten alle gaverne
(Kan vi evt. lave et reglement der udelukker ham næste gang?). Desværre var der
færre end vanlig tilstede, så jeg vil gerne opfordre jer alle til, at komme
næste gang og få en hyggelig afslutning på efterårssæsonen sammen. Tak til Bo
som stod for arrangementet gløgg og æbleskiver, samt indkøb af gaverne.
FORÅRS WEEKEND EMT:
Blev atter i år afholdt 3 uger før påske under ledelse af
Mads.
Deltagerantallet var i år lidt lavere end sidste år. 40
deltog mod 50 året før. Det skal dog tilføjes,
at i år holdt Allerød en stor hurtig turnering i samme weekend og set i
dette lys, havde vi et flot deltager antal. Turneringen blev vundet af Kasper
Damm fra Farum.
Mads og undertegnede synes selv vi fik afholdt et flot
arrangement, men hjælp fremover ville være dejligt, ellers er det ikke sikkert
at vi kan blive ved - vi har to små dejlige unger vi også samtidig skal passe!.
POKALFINALE FOR HOLD:
Der blev i år ikke afholdt kvalifikationsstævne da ingen i hovedkredsen var interesseret i
at afholde dette - vi afholdt det sidste år, og synes andre skulle have
lejligheden i år.
KLUBMESTERSKABET:
Er i skrivende stund endnu ikke færdigspillet, men Arne
står med gode kort på hånden. Turneringen har haft et mærkelig forløb i forhold
til tidligere år, gruppen er blevet brækket fuldstændigt over i to grupper, og
derfor foregår der en spændende kamp om hvem der evt. skal ud af gruppe 1,
dette vil først blive afgjort i sidste runde.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tusind tak til Tordenskjolds soldater, som altid stiller
sig til rådighed således, at klubben kan fungerer optimalt for klubbens
medlemmer - flere må meget gerne give en hånd med.
Husk at vi har venskabskamp mod Hørsholm d.27 maj
kl:19.30 i vores lokaler.
HUSK BAKKETUREN D. 22/6!!! DEN IKKE KUN FOR OS KEDELIGE
SKAKSPILLERE - MEDBRING OGSÅ KONER OG KÆRESTER - (måske bare ikke samtidig!!!)!
Kan I alle have en rigtig god sommer, vi ses i august
Maj-Britt Bech Andersen