Referat fra ekstraordinær generalforsamling i Rudersdal Skakklub

Møde sted: Mantziusgården

Tid og sted: 14. Juni 2010 19:30

Referent: Bent Guldborg

 

Baggrund

Bestyrelserne i Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub, har arbejdet frem imod at de 2 skakklubber fra næste sæson stiller fælles hold i holdturnering. De er nået frem til følgende model for at realisere dette.

Der etableres en overbygning, Sjælsø Skakklub. Klubbens medlemmer meldes ud af Dansk Skak Union. I stedet meldes medlemmerne ind i Sjælsø Skakklub, der tilmelder medlemmerne til Dansk Skak Union. Set fra Dansk Skak Union betyder det, at Rudersdal Skakklub forsvinder, men det er vigtigt at understrege, at foreningen Rudersdal Skakklub fortsætter! Dvs. Rudersdal Skakklub fortsætter med nuværende vedtægter (med nødvendige ændringer, egen økonomi og rådighed over materialer og lokaler, samt egen planlægning af aktiviteter (ud over holdturneringen). Det er naturligvis bestyrelsens hensigt at fortsætte det gode samarbejde med Hørsholm Skakklub om andre skaklige aktiviteter også, i lighed med de forløbne sæsoner.

Formålet med den ekstraordinære generalforsamling er at give bestyrelsen fuldmagt til at arbejde videre med ovennævnte model, samt at vedtage nødvendige ændringer til klubbens vedtægter for at kunne realisere ovennævnte model.

 

Generalforsamlingen

Der var 7 deltagere samt en fuldmagt leveret til bestyrelsen

Indledning

Arne blev valgt til dirigent. Det blev konstateret at den ekstra ordinære general forsamlingen var lovlig indkaldt. Reglerne ved afstemningerne er at almindeligt flertal er tilstrækkelig for vedtagelse.

Thomas introducerede modellen for hvordan Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub kan stille fælles hold i holdturneringen.

 

 

Der blev stillet nogle spørgsmål til Thomas

 

Hvordan etableres Sjælsø Skakklub? (Bent) Thomas: Der vil være en stiftende generalforsamling senest 30. juni 2010. Deltagere i generalforsamlingen vil være 2 repræsentanter for hver klub, som er udpeget at de 2 klubbers bestyrelser. - For Rudersdal er det Thomas og Jesper - For Hørsholm er det Jesper Nielsen og Anders Bork Forslag til love for Sjælsø Skakklub blev udsendt til den ekstra ordinære general forsamlingen, men kun til orientering. Lovene vil blive fastlagt og vedtaget på den stiftende general forsamling

 

Hvem sætter holdene (Palle) Thomas: Ovennævnte 4 personer udgør hold komiteen

 

Vil holdudtagelsen være efter rating eller efter bedømmelse. (Palle) Thomas: Efter bedømmelse, og formentlig med 4 fra hver klub på 1. holdet. Palle gjorde opmærksom på at klare regler er vigtige for at undgå utilfredshed.

 

Hvem skal være WEB master (Arne) Thomas: Det er ikke afklaret om vi skal have fælles hjemme side, og hvis ja, hvem der skal redigere denne. Arne tilbyder at deltage.

 

Økonomi i Sjælsø Skakklub (Flere) Thomas: Kontingent til DSU for medlemmerne betales af de Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub for egne medlemmer via Sjælsø Skakklub. Økonomi i øvrigt i Sjælsø Skakklub er ikke drøftet. - Hvad med kontingent for holdene til DSU? - Hvad med Home Page? - Præmier? - Andet

 

Spillested for holdene (Palle) Thomas: Er Birkerød

 

Afstemning vedtægtsændringer for Rudersdal Skakklub

Alle vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget. (8 stemmer for 0 imod)

 

§ 9 blev vedtaget med en mindre sproglig justering.

Følgende ændringer blev vedtaget:

 

§ 2 - Tilhørsforhold. Nuværende tekst: ”Klubben er tilsluttet Dansk Skak Union gennem unionens 8. hovedkreds.”

 

Ændres til: ”Klubben er tilsluttet Dansk Skak Union gennem unionens 8. hovedkreds eller en sammenslutning af skakklubber, der er medlem af Dansk Skak Union.”

 

§ 4 – Dagsorden for Generalforsamlingen. Der foreslås indføjet et punkt 8 vedrørende samarbejdsaftaler i dagsordenen, således at dagsordenen bliver:

 

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af det reviderede regnskab

4) Indkomne forslag

5) Fastsættelse af kontingent for det kommende år

6) Valg af formand, kasserer og tre medlemmer til bestyrelsen, samt en eller flere bestyrelsessuppleanter

7) Valg af revisor og en suppleant for denne

8) Samarbejdsaftale med andre klubber, såfremt en sådan foreligger.

9) Eventuelt

 

§ 9 – Spilleudvalg og holdledere. Følgende tekst indføres i paragraffens start: ”Såfremt der ikke er indgået en samarbejdsaftale med andre klubber, der bestemmer proceduren for udtagelse af hold og valg af holdledere, gælder nedenstående.”

 

Afstemning om at give bestyrelsen fuldmagt til at indgå samarbejdsaftale med Hørsholm Skakklub efter den fremlagte model, der indebærer skabelse af Sjælsø skakklub

Samarbejdet er beskrevet i dokumentet ”Beslutning om stiftelse af Sjælsø Skakklub” som blev udleveret inden general forsamlingen. Det blev vedtaget at give bestyrelsen fuldmagt med 8 stemmer for og 0 imod.

 

Eventuelt

Der blev udtrykt ros til bestyrelsen for det udførte arbejde.