INDKALDELSE TIL
GENERALFORSAMLING I BIRKERØD SKAKKLUB
D. 24. JANUAR 2005 KL 19:30
DAGSORDEN:
1) Valg af dirigent.
2) Formandens beretning
3) Kassererens beretning; herunder fremlæggelse af
det reviderede regnskab.
4) Indkomne forslag:
Der
er ikke indkommet nogen forslag.
5) Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
- Bestyrelsen foreslår kontingentet
forhøjet med 100 kr per år for seniorer, 50 kr per år for juniorer og uændret
for B-medlemmer.
6) Valg af formand, kasserer og tre medlemmer til
bestyrelsen samt en eller flere bestyrelsessuppleanter.
7) Valg af revisor og en suppleant for denne.
8) Eventuelt
Formandens
skriftlige beretning
For sæsonen
2004
Så skal vi til det
igen, nu er der atter generalforsamling for Birkerød Skakklub, og det har ikke
været vores bedste sæson. Vi har for første gang i min tid som formand ikke
formået, at skaffe nye medlemmer til klubben. Skakkens dag gav ingen nye
medlemmer og det har været småt med nysgerrige som er kommet op i vores klub.
Konklusionen af en ikke så aktiv formanden er tydeligt at se på medlemstallet.
Hvis Birkerød Skakklub skal overlever som den gode selvstændige klub den er i dag, er vi nødsaget til at promoverer os mere i næste sæson.
Juniorskak var i år blevet flyttet til om torsdagen, da Jørgen Ole var nødsaget til at stoppe – tusind tak for din store indsats til gavn for klubbens yngste. Vi var så heldige, at Thomas gerne ville overtage juniorskakken, desværre kom der kun en enkelt juniorspiller, så det virker ikke som om torsdage er en god skakdag. Grundet ovenstående har vi lukket aktiviteten ned indtil bedre tider – vi prøver igen i januar om det kan lykkes (der skulle helst være 3 – 4 stykker for, at vi vil holde aktiviteten åben).
POKALTURNERING:
Foregår som den
plejer, Arne bestemmer. I år vandt Lars Laustsen finalen mod Preben Auchenberg.
KLUBTURNERINGEN:
Jesper Kristiansen
blev klubmester i overlegen stil, han smadrede simpelthen alt modstand af vejen
– et stort tillykke til Jesper.
Lars, Arne og Maj-Britt endte på samme pointantal, men Lars have den bedste korrektion og blev nr 2, efterfulgt af Arne på tredje pladsen.
Gruppe 2 blev vundet i fin stil af Bent Caspersen, som dermed også har kvalificeret sig til at kæmpe i gruppe 1 om klubmesterskabet 2005.
POKALHOLDTURNERING
2004:
Birkerød Skakklub have et hold med i eliterække, holdet bestod af Lars, Arne, Maj-Britt og Mads. Vi scorede 6 ½ point, hvilket var mere end dobbelt så meget som ved sidste finalestævne. Lars scorede formidable 3/6 på 1. bræt! FLOT
SKAKKENS
DAG:
Denne dag blev en
våd og ikke særlig succesfuld dag, dette lykkes os ikke at få nogle nye
medlemmer.
Men et stort tak til jer alle som stillede op og gav en hånd med i dette PR-arrangement for vores skakklub.
BIRKERØD
– HØRSHOLM EMT:
Her var det endnu
engang Jesper der løb med laurbærbladene, Jesper blev en flot nr.1 – tillykke.
Vore unge håb Thomas Bostrup vandt gruppe 2 og vandt så mange ratingpoint, at han nu er blevet 1.klasse spiller (han rundede de 1700 i rating).
EFTERÅRSTURNERING:
Denne blev vundet i suveræn stil af Palle Henriksen foran Preben Auchenberg. Begge spillere har nu kvalificeret sig til gr 1 i kampen om dette års klubmesterskab.
VENSKABSKAMP
MOD HØRSHOLM:
For første gang i mange år, lykkes det os ikke at skulle betale et halvt skakur til Hørsholmskakklub. Kampen endte uafgjort – puha! 13 – 13
2.Holdet gør det godt i A-rækken, ligger i midten
3.Holdet spiller i C-rækken for 4-mandshold og ligger sidst.
JULEAFSLUTNING:
I år var det
Michael H. og Michael R. der løb med alle præmierne ved bankospillet – så nu
har vi 2 opråbere til næste år…..
Efter bankospillet have Morten lavet et fint arrangement, delte folk op i 3 grupper og spillede handicap lyn – tak for dit fine indslag Morten.
Til sidst skal lyde en meget stor tak til Birkerøds Skakklubs bestyrelse for det kæmpe arbejde de har lavet i årets løb, da Mads og undertegnede har været meget fraværende.
Dette skyldes, at Mads og undertegnede nu skal skilles.
Med venlig hilsen
Maj-Britt Bech Andersen (snart Andreasen)
Formand for Birkerød Skakklub