Pokalskak i Birkerød
Birkerød Skakklub vært for 8. hovedkreds' kvalifikationstævne til
DSU's pokalfinale!
af Mads Bech Andersen
Søndag d. 11/3 stod der "Pokalskak" i kalenderen for 8. hovedkreds på dennes
hjemmeside på internettet, www.8-hk.dk. Et naivt spørgsmål fra undertegnede til
turneringslederen i 8.hk ("Hvor og hvornår skal vi møde op?") medførte imidlertid, at
Birkerød Skakklub og undertegnede pludselig stod med værtsskabet. I virkeligheden
var det vel også efterhånden vores tur... Kommunen stillede velvilligt lokaler til
rådighed, og det væltede ind med tilmeldinger.
Birkerød Skakklub havde således søndag d. 11. marts fornøjelsen af at lægge lokaler til
det største pokalstævne i 8.hovedkreds i mange år. Deltagerne spillede om kvalifikation
til Dansk Skak Unions Pokalfinalestævne som afholdes i Nyborg i Pinsen. Der var
tilmeldt i alt syv hold som stillede i Birkerød tidligt søndag morgen, for at spille alle
mod alle.
Desværre formåede vi selv kun at stille med ét hold. Dette var der dog heller ikke noget
nyt i... Arne, Lars, Maj-Britt og jeg selv (Mads) er efterhånden klubbens mest erfarne
pokalspillere. Mod sædvane skulle vi til gengæld også stille med en turneringsleder, og
her bød Leif Christensen sig frivilligt til - et tilbud der blev modtaget med kyshånd! Leif
er jo efterhånden en garvet kampleder, omend han dog ikke er i besiddelse af en TL-licens, hvorfor også undertegnede var på banen som turneringsleder. I løbet af
turneringen løste Leif dog alle konflikter til UG med kryds og slange, og fortjener her
et anerkendende ord med på vejen. Alle stod ret, når Leif med et højt "Giiiv AGT!!"
bekendtgjorde næste rundes program, hjemmehold, m.m., og de par gange der var behov
herfor, greb han korrekt ind uden at ryste på hænderne. Ligeledes havde han fra start til
slut fuldstændig styr på programmet, indsamling af enkeltresultater, o.s.v, så
undertegnede kunne læne sig tilbage, og alene koncentrere sig om det der skete på
brættet.
Men nu til selve turneringen: Favoritværdigheden var der ingen tvivl om, idet Sydkysten
stillede med toppen af deres 2. divisionshold, herunder to gamle, undskyld: Tidligere,
danmarksmestre på de øverste brætter, og et ratinggennemsnit på 2319. Herefter fulgte
Hillerød 1 (2133), Sydkysten 2 (2084), Hillerød 2 (1936), Birkerød 1 (1859), FHS 1
(1749) og Sydkysten 3 (1602).
Spændingen om, hvem der skulle besætte førstepladsen, blev dog bevaret helt frem til
sidste runde, hvor Sydkysten 1 mødte Hillerød 1. På det tidspunkt havde disse to hold
lagt sig suverænt i spidsen, begge med 18 brætpoints og 10 matchpoints, men i den
indbyrdes kamp fik Sydkysten sat tingene på plads, og vandt med 3-1.
Da krudtrøgen lettede efter en lang dag på de ternede brætter, kunne følgende slutstilling konstateres:
1. Sydkysten 1, 21 (12 MP)
2. Hillerød 1, 19 (10 BP)
3. Sydkysten 2, 14 (8 BP)
4. Birkerød 1, 11½ (6 MP)
5. Hillerød 2, 8½ (4 MP)
6. Sydkysten 3, 6½ (2 MP)
7. FHS 1, 3½ (0 MP)
Kvalificerede fra 8. hovedkreds til DSU's finalestævnes "Elite-række" blev således Sydkysten 1 og Hillerød 1, mens "Bredde-rækken" får deltagelse af Sydkysten 2 og Birkerød 1, som overraskende placerede sig foran Hillerød 2.
Af enkeltpræstaioner skal det nævnes, at IM Ole Jakobsen (Sydkysten 1) lavede 6 points
(maksimum!) på 1. brættet, IM Jens Kristiansen (Sydkysten 1) scorede 5 points på 2.
brættet, Steen Skovlund Larsen (Sydkysten 1) og Tamas Gabriel (Hillerød 1) lavede
hver 5½ point på 3. brættet, og endelig fik Brian Schyberg (Hillerød 1) 5 points på 4.
brættet.
Ole Jakobsen vinder flot kampparti i sidste runde over Jens Østergaard
Endelig en kuriositet fra turneringen: Hillerød 2, som ikke havde den store tur i den,
blev nødt til at indsætte den gamle Birkerod Kim Alex Olsen som reserve før holdets
sidste to runder. Kim Alex nåede at blive delt topscorer for holdet.....
Turneringstabel og enkeltresultater for holdene og spillerne
Til slut skal vi have en opdateret
Mads Bech Andersen
Pokalholdmarathonliste