Birkerød Skakklub havde 2 medlemmer med til den store Open, som i
år blev holdt i Nørrebrohallen !
Der var deltagelse af 166 skakspillere, heraf 11 stormestre, 11 internationale mestre og hele den danske juniorelite. Spillerne kom fra så forskellige lande som USA, Israel, Sverige, Færøerne, England, Irland m.v.
De 2 Birkerødspillere havde ikke just deres bedste turnering, men det blev dog til hæderlige 5 point til hver.
Lars Laustsen startede flot med remis mod landsholdsklassespilleren Henrik El-Kher. I resten af turneringen blev det til 3 'pligtsejre' over lavere ratede spillere, samt 1 gevinst, 1 remis og 5 nederlag til højere ratede spillere. Remisen var mod stærke Richard Lilja, og sejren var over den etablerede mesterspiller Jens Holm Nielsen. Samlet blev det til et lille ratingtab fra 1974 til 1959.
Arne fik næsten samme resultat - 4 'pligtsejre' over lavere ratede spillere, og 2 remiser og 5 nederlag til højere ratede spillere. Den manglende sejr over en mesterspiller bevirkede en ratingtab fra 2006 til 1967. Sejren var dog snublende nær, da Arne i 10. runde førte med 2 officerer over Michael Helin fra Sverige, men så fik han fremtryllet en drømmemat med dronning og løber.
Her er Larses remis mod Henrik El-Kher, og Arnes næsten-gevinst mod Michael Helin.
Det var første gang de 2 spillere prøvede at være med i en en så stor og stærk Open, og det var absolut ikke sidste gang. Det kan anbefales til andre, hvis man har 2 uger ferie i overskud !
Her er et link til KSU, hvor du kan se alle resultaterne, og downloade
alle partierne.