af Arne Bjørn Jørgensen
Efter 2 års spil har jeg afsluttet min deltagelse i VM semifinalen XXII i korrespondanceskak. Det blev til 8 sejre og 5 remis og et enkelt nederlag, og dermed i alt 10½ point, hvilket giver en udelt 1. plads. Der mangler stadig nogle partier, men ingen af konkurrenterne kan nå op. IM normen var 9,5 point, den blev nået, og gav titlen Senior International Mester, kaldet SIM.
Turneringen er arrangeret af det internationale korrespondanceskakforbund ICCF. Min score med hvid blev 4,5/7 og med sort 6/7, hvilket er meget i en så stærk turnering. Ratinggennemsnittet var 2437, og mit resultat svarer til en præstationsrating på 2630. Det er helt klart min bedste turnering til dato, og med en lang række partier, som jeg er meget tilfreds med.
Mit først afsluttede parti var en gevinst mod Geoff Wise, som hetop var blevet Honkong mester, men nu var flyttet til Paris. Vi spillede pr. e-mail, og efter et flot parti med ofre vandt jeg.
Verdensklasse spilleren Heintz van Kempen var ude af form i denne turnering, og med det yderste af neglene fik jeg remis mod ham med hvid.
Mohan er Indiens første deltager i VM sammenhæng, og de har stadig lidt at lære i K-skak sammenhæng, selv om Indien har fostret en verdenstopspiller som Anand.
Jeg vandt forholdsvis let med sort.
Tyskeren Egon Dieckmann led sit første nederlag i mange år. Jeg kunne erklære en mat i 11 træk, men han var ikke meget for at opgive.
Mod Ado Truupold led jeg mit eneste nederlag. I den skarpe Botvinnikvariant fik han gang i dronningfløjen uden at jeg fik et modangreb, og så var det slut.
Svenskeren Erik Larsson er kendt af alle K-skakspillere, og jeg kendte ham personligt fra min tidligere klub Glostrup, hvor vi spillede venskabskampe mod hans klub Landskrona. Han har været med i alt hvad der har rørt sig i K-skak i en menneskealder og er trods sine 83 år stadig en stærk spiller Det blev til et fransk parti med kvalitetsoffer, og et par meget aktive springere, som afgjorde partiet til min fordel.
Mod den stærke italiener Giorgio Grasso var jeg meget tæt på et nederlag, men med opfintsomt forsvarsspil og lidt medgang lykkedes det at holde remis.
med hvid.
Russeren Mikhail Naivelt var flyttet til USA, og det lykkedes ikke at komme i kontakt med ham. Han blev derfor efter noget tid
erstattet af den meget rutinerede hollænder Ernst Sprenger (sikke et navn for en skakspiller!). Her fik jeg min sag for, og stod klart til tab på
dronningefløjen. Derfor ofrede jeg en officer på kongefløjen, og han måtte ty til trækgentagelse for at holde remis.
Mod Peter Kariz og Milan Drtina begge fra Slovien vandt jeg efter udmærket positionellle partier med sort i fransk, og mod Skottem Jim Stewart blev det til en angrebssejr i kun 28 træk.
Og så blev det til en kort og korrekt remis mod den stærke tysker Peter Fecht.
Her er et link til turneringstabellen :
VM semifinale XXII sektion 7 - Turneringstabel
Flere af partierne har tidligere været i Birkeskak og i det engelske K-skak magasin ChessMail, men nu kan I gennemspille alle partierne direkte på Internettet, og downloade dem til jeres skakbaser.
Her er alle partierne : Partier fra VM turneringen